Red vores hav!

Havbrug er en meget forurenende måde at producere fisk på. Derfor skal havbrug have både en miljøgodkendelse og en placeringstilladelse, men de færreste havbrug har papirerne i orden.

Der findes 19 havbrug i Danmark. Og samtlige 19 havbrug drives på tilladelser fra 1990’erne, hvor kravene til forurening var mindre restriktive end i nyere miljøgodkendelser.

Det har fået Rigsrevisionen til at kritisere Miljøstyrelsen, der skal føre kontrol med havbrugene. Rigsrevisionen kalder det “meget utilfredsstillende" og vurderer, at den mangelfulde forvaltning kan skade det omkringliggende havmiljø.

Danmarks Naturfredningsforening mener, det er et fundamentalt svigt af vores havmiljø. Og at kritikken bør markere begyndelsen på enden for havbrug i Danmark.

Når fiskerne sætter fra land, er de ofte kun interesserede i at fange én enkelt eller få værdifulde arter. Men deres tunge trawl skelner ikke mellem forskellige arter. Det tager alt med på sin vej. Derfor medfører bundtrawl store mængder bifangst. Noget bifangst er værdifuldt og kan sælges, men langt det meste bifangst er uønsket.

Uønsket bifangst er alle fisk og bunddyr, der bliver fanget, men som fiskeren ikke kan sælge, ikke har kvote til, er for små, for besværlige at fryse ned og/eller finde plads til på fartøjet. Derfor ender fiskeren med at smide de døde fisk og dyr ud igen.

Langt de fleste fisk og bunddyr fanget i bundtrawl dør allerede under selve fangsten eller ganske kort tid efter. Forskerne regner som udgangspunktet med, at det gælder samtlige fisk og dyr.

Erhvervsfiskeriet forventes at smide mere end 172.000 tons døde fisk ud i 2027 - og det på trods af, at udsmid af kvote-arter har været ulovligt siden 2019. Til sammenligning blev der i 2025 kun landet 159.000 tons fisk og skaldyr til forbrugerne.

Bifangsten kan både være truede arter eller helt almindelige spisefisk. Fx bliver mere end 90 procent af alle isinger, som fanges i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak, smidt ud igen.

Hvis vi vil sikre et bæredygtigt fiskeri i Danmark, må vi beskytte og genoprette havnaturen. Heldigvis viser erfaringen, at det godt kan lade sig gøre.

I Lyme Bay i England har et stort område siden 2008 været forbeholdt fiskeri med skånsomme redskaber. Efter bare 11 år kunne forskere vise, at der var mere end fire gange så mange fiskearter at fiske efter i området som i kontrolområdet, hvor alle typer af fiskeri er tilladt.

Fiskerne mærker også den store forskel. Som en del af omstillingen arbejder de med bedre håndtering af fiskene, øget sporbarhed og en fælles mærkning af de skånsomt fangede fisk og skaldyr. Det gør det muligt for fiskerne at sælge deres fangst som premium-produkter.

Før Lyme Bay blev udpeget som beskyttet område uden bundslæbende fiskeri, blev der fisket med bundtrawl og muslingeskrab. Den positive udvikling er altså sket efter, at det mest ødelæggende fiskeri blev stoppet.

Giftene, der forurener vores hav, kommer mange steder fra. Når landmænd sprøjter og gøder deres marker, siver bl.a. pesticider, zink og kobber ud i vandløb, der ender i havet. Spildevand fra byer og industri er også en stor kilde til forureningen.

Mindst 29 steder i Danmark - og sandsynligvis mange flere - udledes der lige nu gift direkte i havet. Det sker i de såkaldte “blandingszoner”, som er afgrænsede områder i havet, hvor myndighederne tillader, at miljøfarlige stoffer findes i koncentrationer, der overskrider grænserne for, hvad livet i havet kan tåle.

Tesen er, at giften bliver fortyndet så hurtigt og så meget, at den i praksis ”forsvinder”. Men det gør den ikke! For målinger viser, at de giftige stoffer findes i høje koncentrationer langt uden for zonernes grænser.

Politikerne skal stoppe for tilladelser til at udlede spildevand, der indeholder gift over grænseværdierne, og udfase brugen af blandingszoner. Vores hav er ikke en kemisk losseplads!

Giften i havet har alvorlige konsekvenser:

Bunddyr og fisk kan få mutationer, nedsat reproduktionsevne eller dø.

Giftige stoffer ophobes i havbunden og ender i fødekæden - også i de skaldyr og fisk, vi mennesker spiser.

Mange blandingszoner ligger i områder, der i forvejen er så forurenede, at det slet ikke er muligt at fortynde giftstofferne til under grænseværdierne.